Det kan være at du har brug for en artikel, et nyhedsbrev, en hjemmeside, en annonce, en brochure eller en pressemeddelelse. Eller måske noget helt andet. Hvis det er svært tilgængeligt stof kan jeg formidle jeg det på en enkel måde, så alle kan forstå det. Jeg skriver fra bunden eller på grundlag af din kladde.
Tekst til web
Det er ikke nok at have et pænt eller teknisk velfungerende website. Det skal også have et tekstindhold, der passer til dit image og din stil. Det er mindst ligeså vigtigt som det visuelle udtryk. I samarbejde med jer skriver jeg teksten til jeres hjemmeside, så design og indhold på websitet udfylder og forstærker hinanden.
Tekstbearbejdning
Jeg bearbejder enhver form for tekst gennem et enkelt og effektivt sprog. Redigeringen kan omfatte alt fra tekstens disposition og vinkling til en grundig sproglig gennemskrivning.
Sprogguide
Hos mange virksomheder og organisationer skriver man selv teksterne til eksempelvis brochurer og hjemmeside. Skribenterne kan have forskellige forudsætninger for at skrive, og der opstår en uensartet sprogtone. Derfor er det vigtigt at have et sæt regler for, hvordan man skriver og ikke skriver.
Hvis I har brug for at sikre en ensartet, klar og modtagerorienteret skriftlig kommunikation i jeres virksomhed, kan jeg udvikle en sprogguide ud fra jeres værdier og ønsker.
Korrektur
Jeg retter din tekst i forhold til grammatik, tegnsætning, retstavning og syntaks. Herudover tjekker jeg teksten for opsætningsfejl (sidetal, sammenhæng mellem billeder og tekst, henvisninger mv.).